|
|
Fur
|
Molergrave på Fur
|
Molergravene ejes af Skamol og Damolin. En hver færdsel i gravene sker helt og holdent på eget ansvar. Ingen private eller offentlige instanser kan drages til ansvar for person eller materiel skader. Færdsel bør ske i de dele af graven hvor der ikke arbejdes eller efter arbejdstid. Ulykker sker meget sjældent men man skal altid passe på med at gå ind under et profil, der kan ske nedfald uden varsel.
Molergravene på Fur ligger gravet ind i øens øst-vest gående højderyg, i daglig tale kaldet bakkelandet, modsat lavlandet mod syd. Lavlandet består af varierende istidsaflejringer og højderyggen består at moler og istidsaflejringer.
Der er talrige molergrave i bakkelandet, og nogle af disse gøres tilgængelige for offentligheden efterhånden som gravningen ophører i de enkelte grave. Morten Thiise graven, i den østlige del af randmorænen, var den første molergrav, som blev efterbehandlet. Efterbehandlingen tager sigte på at bringe fornemmelsen af det oprindelige bakkeland tilbage, samtidig med at de mest interessante geologiske profiler bevares. Profilerne i denne grav viser den øvre del af moleret og giver et fint indblik i randmorænens foldestrukturer.
Startende fra vest, ligger der en hel række gamle grave ude på Knuden, de er uden fossilsamlingsværdi på grund af tilvoksning. De to aktive grave ved knuden ligger tæt på Råkilde camping, en vest for og en øst for.
Den vestlige kommer man til gennem stisystemet fra Råkilde, der graves i moleret fra -17 og op til lige over +19. Den ligger tæt på fyret.
Den østlige ligger på grusvejen ud mod Råkilde ved Anshede, igen er det molerlagene fra -17 til +19 der graves i. I nedkørslen til graven kan der ses nogle meget flot foldede askelag. Vand i bunden af graven gør den ofte utilgængelig.
Længere mod øst er der to grave. Den ene, Bakkegård graven, ligger ganske tæt på vejen, men er under opfyldning. Lidt længere mod nord er den dyb Manhøjgrav. Her ses både askelagene og moleret ned til -17.
Længere mod øst, cirka midt på øen ved Bette Jens Hyw er der flere grave. Den store grav nord for Bette Jens Hyw er øens største og klart det bedste sted at søge fossiler i det bløde moler. Man kommer til graven ved at kører til Bette Jens Hyw og fortsætter ned af Rødstensvej mod nord. Man kommer ned i graven, hvor der på ens højre siden er et retableret område, med et flot profil og til venstre sker der gravning.
Det flotte profil kaldes Bispehuen, man ser nederst en kile af moler med negative askelag overskudt af kraftigt folede askelag fra +1 til + 80. Inde bag ved bispehuen sker der også gravning. I den første del er det i moleret fra -17 op til et sted i de positive askelag. Længere mod nord - øst graves der ned gennem askelagen for at afdækker moleret med negative askelag. Her inde i bunden tippes cementsten ol. af i et dybt hul.
I det store område mod syd - vest er askelagsserien fjernet og kan kun ses i væggens lange profil. Lagene - 11,-12,-13 løber langs væggens bund. Selve gravens overflade udgøres af moleret fra disse lag ned under - 17. Graven er specielt velegnet til fossiljagt, da moleret brydes ved harvning. På den måde bliver der hele tiden blotlagt nyt moler til fossilsøgning.
I enden af graven sker der en niveauskift op til lagene omkring -11,-12,-13 op til +19. Ved skiftet ligger der ofte et depot af brudt moler, der i vinterperioden er dækket af plastik.
 Længere mod øst på øen ligger der kun gamle grave, to af dem er retableret, Morten Thise og Eskilshøj. Resten er tilvokset og uden værdi for fossilsamlere.
|
|
|
